torsdag den 29. maj 2008

Ting #14

Jeg glæder mig til at komme i gang med at downloade fra Netmusik. Efter visse startkvaler lykkedes det at få to numre fra min grønne ungdom lagt på afspilleren, og der er masser hvor de kom fra - det bliver ren hygge! Til månedens sidste tre dage har jeg 96 downloads til rådighed - en skam at man skal på arbejde ind imellem :-)

onsdag den 21. maj 2008

Ting #13

Mandag skimmede jeg vejledningen, tirsdag pakkede jeg mp3-afspilleren ud og brugte installations-cd'en (med hjælp fra Svend-Aage for at få det til at virke), og endelig onsdag fik jeg rippet den cd jeg havde taget med hjemmefra. Godt at Jesper og Svend-Aage sidder så tæt på at de nemt kan svare på noget man er i tvivl om, og heldigt at man i storkontoret kan fornemme når andre får vejledning om mp3-"tingen", så man kan fange nogle af Allans fiduser... Når jeg sætter de medfølgende ørepropper i ørerne, er jeg lidt bange for at de skal falde ud, men det er nok en vanesag. Flere gange når jeg tager mp3-afspilleren i hånden, er jeg lidt nervøs for utilsigtet at komme til at trykke på en af knapperne - men i virkeligehden sker der nok ikke så meget. Jeg skal helt sikkert vænne mig til at betjene den lille, smarte sag, som jeg i øvrigt er smadderglad for...

fredag den 9. maj 2008

Ting #11

Nu har jeg efterhånden oprettet e-mail-adresser i både Gmail, Hotmail og Yahoo - med samme brugernavn og samme password, så der er chance for at jeg kan huske dem selvom indlogning måske sker med lange mellemrum. Det forekom enklere at lægge billeder på Flickr end vejledningen gav udtryk for. Mine billeder var fx ikke en omvej omkring skrivebordet, så jeg er spændt på om jeg har misset noget undervejs. Straks jeg havde klikket på Choose photos og ledt billederne frem fra min pc og klikket på Åbn, var de i Flickr-boksen og kunne oploades. Indtil videre har jeg valgt at de kun kan ses af mine venner - hvem det så lige er. Billederne fyldte godt 500 KB tilsammen. Jeg dannede et set af mine billeder (som jeg meget fantasifuldt kaldte 23ting), taggede dem og mailede dem til en ven. Må der være æ i et tag? Ved højreklik i Flickr på det ene billede fik jeg ikke en valgmulighed der hed Blog this, men derimod Send til -Send denne side til Blog. Så hele photostream-siden blev sendt til min blog, som det også kan ses af indlægget herunder.

Flickr: ingerporsbo's Photostream

Flickr: ingerporsbo's Photostream