onsdag den 21. maj 2008
Ting #13
Mandag skimmede jeg vejledningen, tirsdag pakkede jeg mp3-afspilleren ud og brugte installations-cd'en (med hjælp fra Svend-Aage for at få det til at virke), og endelig onsdag fik jeg rippet den cd jeg havde taget med hjemmefra. Godt at Jesper og Svend-Aage sidder så tæt på at de nemt kan svare på noget man er i tvivl om, og heldigt at man i storkontoret kan fornemme når andre får vejledning om mp3-"tingen", så man kan fange nogle af Allans fiduser... Når jeg sætter de medfølgende ørepropper i ørerne, er jeg lidt bange for at de skal falde ud, men det er nok en vanesag. Flere gange når jeg tager mp3-afspilleren i hånden, er jeg lidt nervøs for utilsigtet at komme til at trykke på en af knapperne - men i virkeligehden sker der nok ikke så meget. Jeg skal helt sikkert vænne mig til at betjene den lille, smarte sag, som jeg i øvrigt er smadderglad for...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar